Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Marte Meo

Marte Meo

Marte Meo er en metode, som vi bruger, når vi reflekterer over og arbejder med, hvordan vi bedst kan bringe børnene videre i deres udvikling.

Det gør vi via videooptagelser, som vi analyserer for at finde frem til, hvad barnet allerede kan, hvad det har brug for at lære, og hvordan vi bedst kan støtte barnet i det. Vi har både en Marte Meo-terapeut i huset og flere i klyngen, som laver forløb og bruges i hverdagen til sparring.

Marte Meo betyder ved egen kraft og handler om at se barnets initiativer og følge dem. Den måde, vi er sammen med børnene på i dagligdagen, skal udvikle dem og styrke dem, så de kan klare små og store opgaver og udfordringer ved egen kraft. Vi tror på, at alle børn har noget at bidrage med - og det er det, vi lægger vægt på, når vi er sammen med børnene.

Et af de Marte Meo principper, vi arbejder mest med i Den Grønne Planet, er kontakt før opgaven, da det er afgørende for at støtte børnene i at have lyst til at samarbejde. Som udgangspunkt vil alle børn gerne samarbejde, men det kræver, at barnet ved, hvad det skal samarbejde omkring. Derfor er det vigtigt at skabe kontakten og vække tilliden hos barnet, inden vi giver dem en opgave og fortæller, hvad der nu skal ske. Det gør vi ved at gå i øjenhøjde, lytte og vente og følge barnet.